Velkommen til
AUSTIN
en spændende arbejdsplads i
skæringspunktet mellem teknologi og humaniora.
Velkommen til
Ét sted,
utallige muligheder.
Her findes en hel række teams og specialområder med stillinger til mennesker med forskellige erfaringsniveauer, mål og interesser.
Vær med i et team, der forfølger ekstraordinære idéer og stræber efter at opnå hidtil usete resultater.
Find ledige stillinger i Hardware
Vær med til at udvikle de strategier og metoder, der giver Apple mulighed for at fremstille og levere banebrydende produkter.
Find ledige stillinger i
Hjælp os med at finde frem til, hvordan vi kan understøtte Apple og skabe forandringer i verden på nye måder.
Find ledige stillinger i VirksomhedsfunktionerVær med til at varetage den kontakt, der styrker forholdet mellem bruger og Apple-produkt.
Find ledige stillinger i Support og serviceBliv del af et teknikerteam, hvor hvert eneste aspekt af dit arbejde er rettet mod kundens oplevelse.
Find ledige stillinger i Support og serviceHjælp kunderne med at finde frem til kreativitet og produktivitet på helt nye niveauer, og skab vedvarende relationer.
Find ledige stillinger i Salg og forretningsudviklingVælg en ny vej for at komme et helt nyt sted hen.
Her får du mulighed for at vokse både personligt og professionelt.
Jeg vil bruge teknologi til at gøre verden en smule bedre.
Camara, Engineer,
Material Recovery Lab
Jeg troede virkelig på mig selv. Og folk her kunne se det – Apple vidste, at jeg var klar til mere.
Topher, Lab Manager,
Silicon Engineering
Det er her, teknikere altid har haft mulighed for udforskning.
Ramani, Senior Manager,
Physical Design CAD Team
Dette fællesskab giver en utrolig støtte.
Marc, Project Manager,
Support og service
Energien her fremmer min kreativitet.
Kofi, Manager,
Hardware Engineering
Jeg vil bruge teknologi til at gøre verden en smule bedre.
Camara, Engineer, Material Recovery Lab
Flere år før hun sluttede sig til Apple, havde Camara en klar – og ambitiøs – vision for sin karriere. “Jeg ville arbejde med vanskelige problemer, der kunne have en global indflydelse. Og jeg vidste, at det var muligt hos Apple.”
På Material Recovery Lab hos Apple i Austin har Camara fundet en udfordring: hvordan nutidens elektronikaffald kan håndteres på en bæredygtig måde. “Mit team forsker i nye sekundære anvendelser for materialer, der ofte går tabt eller ikke bliver genvundet.” Det lykkes dem, og hun nævner teamets sjældne kombination af at have sans for detaljer og at kunne handle hurtigt og beslutsomt. “Her konkurrerer disse egenskaber ikke mod hinanden – de samarbejder.”
“Hos Apple bliver teamwork belønnet,” fortæller Camara. “Det er sådan, man kommer over målstregen. Det er lidt ligesom vores forretningshemmelighed, bortset fra at det ikke er en hemmelighed, for vi forventer det af alle på alle niveauer.” Hun lader til at trives i denne kultur. “Vi har forskellige faglige baggrunde og forskellige ekspertiser, og vi arbejder sammen for at fokusere på fælles mål – selv over en frokost på Caffè Macs.”
Camara garanterer for, at mange forskellige synspunkter altid er velkomne. “Vi vil have, at alle føler sig trygge og kan være sig selv, mens de giver udtryk for deres idéer. Især hvis disse idéer ikke er blevet drøftet. Dette er uvurderligt, når vi forsøger at løse nogle virkelig vanskelige problemer – og det er det, jeg er kommet for.”
Jeg troede virkelig på mig selv. Og folk her kunne se det – Apple vidste, at jeg var klar til mere.
Topher, Lab Manager, Silicon Engineering
Ønsket om at opnå en række færdigheder og erfaringer har været ledetråden for Topher gennem hele hans karriere hos Apple. “Jeg har altid været en, der gerne ville prøve nye ting. Jo større udfordring, des bedre.” Denne tankegang resulterede til sidst i, at Topher skiftede sin stilling i Apple Retail ud med en stilling i chipudviklingslaboratoriet i Austin.
“Mit job involverer en masse prototyping, så vi arbejder med ting, jeg ikke har prøvet før. Vi arbejder altid på at finde måder at udvikle os på og blive endnu bedre. Det er som at løse et mysterium.” Topher kan også mærke den virkning, hans arbejde har på både Apple-produkter og kunderne. “Den chip, vi udvikler, vil påvirke oplevelsen hos millioner af mennesker verden over. Det er så fedt.”
Som et nyere medlem af teamet arbejder Topher sammen med kolleger, der har mange års erfaring med chips, og det har været særligt motiverende for ham. “Jeg bliver inspireret til at gøre mit bedste. For når jeg træder herind, ved jeg, at de virkelig talentfulde mennesker omkring mig gør deres bedste.”
Topher er ikke sikker på, hvor i Apple hans ambitioner vil føre ham hen næste gang. Men han ved, at han vil få den nødvendige støtte undervejs. “Jo mere jeg viser, at jeg er klar til nye opgaver, jo flere muligheder finder jeg. Det er ligesom, da jeg startede: Jeg troede virkelig på mig selv. Og folk her kunne se det – Apple vidste, at jeg var klar til mere.”
Det er her, teknikere altid har haft mulighed for udforskning.
Ramani, Senior Manager, Physical Design CAD Team
Ramani har set, hvordan Apple i Austin er vokset med årene. “Der er en stor udvikling i gang her. Jeg har set, hvordan teknikere får flere og flere muligheder for at udforske stillinger og dele deres erfaring på tværs af afdelinger.”
Hun har også set, hvordan Women@Apple i Austin – en Diversity Network Association, hun er med til at lede – er vokset til over 3000 medlemmer. “Det giver så meget at have det her fællesskab. Vi tilbyder endnu flere mentorskaber og faglige udviklingskurser.”
Samarbejde er også en vigtig del af Ramanis arbejde. “Teamkulturen er en af hemmelighederne bag vores fantastiske resultater. Vi vil gerne have, at alle stiller mange spørgsmål og deltager i samtalen, så vi kan styrke vores idéer.”
Ramani forklarer teamets succes med deres vilje og evne til at knytte bånd. “Vi er her for at gøre et fantastisk stykke arbejde, og det lykkes os, fordi vi virkelig holder af hinanden som personer. Det skaber tillid. For eksempel viser mine kollegaer, min manager og vores andre ledere her, at de oprigtigt sætter pris på mit arbejde med Women@Apple. Det anses for at være vigtigt. Denne kultur gør det også nemmere at bede om hjælp – og at tage imod hjælp. Helt ærligt føles det bare godt at være en del af et team og en virksomhed, der forstår det.”
Dette fællesskab giver en utrolig støtte.
Marc, Project Manager, Support and Service
Marc sluttede sig til Apple for over ni år siden som supportrådgiver i Austin, og siden da har han gennemgået en række udviklingsordninger for at udforske de forskellige ledige stillinger. “Apple giver os forskellige måder at udvikle os på rent fagligt, alt efter vores interesser.”
En ordning gav Marc mulighed for at arbejde flere måneder i en helt anden stilling. “Det var fantastisk. Jeg fik en fornemmelse af arbejdet og kunne se, om stillingen passede mig, før jeg traf en langsigtet beslutning.”
Marc har udviklet sig både personligt og fagligt. “Jeg var allerede sprunget ud, inden jeg startede her. Alligevel var jeg ikke helt tryg ved at vise mig, som jeg er, på arbejdet. Men fællesskabet her støtter utroligt meget op. Jeg tog uden tøven min partner med til vores første sociale arrangement i teamet.”
Det er også vigtigt for Marc at støtte op om andre. Han har været en af lederne for Pride@Apple Diversity Network Association (DNA) i Austin, og han er medlem af Women@Apple DNA på campus. Marc synes, at Pride-paraden i Austin er et af de tydeligste eksempler på tilhørsforholdet hos Apple. “Det har været inspirerende at se tusindvis af Apple-medarbejdere gå sammen – i vores Apple-designede Pride-trøjer – inklusive mange af lederne fra Austin og vores familier. Apple viser tydeligt, hvor de står. Det har betydet så meget for mig selv og for fællesskabet.”
Energien her fremmer min kreativitet.
Kofi, Manager, Hardware Engineering
Kofi arbejdede oprindeligt som systemelektriker hos Apple i Cupertino, men flyttede til Austin for at hjælpe med at opbygge et nyt Mac- og iPad-team. I dag arbejder han med at opbygge et systemteknikerteam for Mac Studio. “Først var det kun os fire, men nu er teamet blevet betydeligt større. Jeg er stolt af vores arbejde, og vi fortsætter med at investere i vores teams, så der er spændende ting på vej.”
Kofi er glad for at være en del af Austins kendte tech-fællesskab, men han siger også, at det er et inspirerende sted at bo. Når han ikke hører livemusik, sejler han i kajak på den flod, der løber gennem byen. “Austin har en fantastisk energi, og der er virkelig noget for enhver.”
I disse omgivelser ser Kofi Apple som et sted, hvor nysgerrige mennesker altid finder nye måder at trives på. “Ens neuroner er altid aktive. Det sætter gang i kreativiteten at være omgivet af mennesker med forskellige synspunkter.”
I sin nuværende lederstilling bruger Kofi mere tid på at hjælpe andre med deres karriereudvikling. Han vil have, at hans team skal vide, at de har friheden til at tænke anderledes, ligesom han selv havde. “Her kan idéerne komme fra hvem som helst. Mit team skal vide, at de kan have indflydelse på, hvad vi gør.”
Tag det, du brænder for, med til Apple i Austin. Så kan du se, hvor meget vi alle kan udvikle os sammen.
Mød Apple i Austin.
Forskellige faciliteter og initiativer giver folk mulighed for at knytte bånd og trives.
Vi udvider vores campus, så vi kan tage imod tusindvis af nye medarbejdere. Det er en del af planerne, at over 60 procent af området skal beplantes, så man kan strække benene eller få ro i sindet i frodige, grønne omgivelser.
Laboratoriet er det første af sin slags, og teamet arbejder her med Apples demonteringsrobotter og andre typer genanvendelsesmaskiner. Målet er at udvikle processer for begge metoder, så man opnår den bedste materialegenvinding, og at dele denne innovation med resten af verden.
Diversity Network Associations (DNA'er) er frivilligdrevne grupper, der hylder de mange forskellige globale fællesskaber på tværs af Apple. De bidrager til at skabe en følelse af fællesskab ved at fremme respektfulde og inkluderende initiativer for alle medarbejdere.
Læs mere om Apples DNA’er.
Der er læger, tandlæger, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale og sundhedsrelaterede tjenester på campus, hvilket gør det nemmere at få adgang til ressourcer og prioritere sin sundhed og trivsel.
Der er masser af muligheder for at få noget at spise, alt sammen under samme tag: Caffè Macs, der ligger på campus og har åbent hele dagen, serverer mad og drikke til enhver smag. På vores kaffebarer tilbyder baristaer espressodrikke og lettere måltider.
Teams med Apple-eksperter samarbejder med Austin Community College, kommunale skoler i Austin og andre partnere om at undervise i kodning, fremme kreativitet og skabe jobmuligheder for lokale studerende.
Der er muligheder for alle og enhver, uanset om du er entusiast eller lige er gået i gang. Der er holdundervisning og særlige lokaler til kredsløbstræning, udstrækning og vægttræning.
Ligesom alle andre Apple-virksomhedsfaciliteter på verdensplan er vores campus i Austin CO₂-neutral og drevet af 100 procent vedvarende energi.